Skyggearbejde

Skyggearbejde kommer fra psykologien og den personlige udvikling. Det handler om at vi arbejder bevidst med de undertrykte, ubevidste dele af vores personlighed, de dele af os vi har lært at skamme os over, eller de følelser vi nægter at stå ved. At arbejde med de mørke sider af os selv er ikke en dårlig ting, vi kan ikke være et helt menneske, hvis vi kun accepterer halvdelen af os selv. Det der kan være dårligt ved at arbejde med skyggesiden, eller med mørket om du vil, er hvis man fortaber sig i det og ikke integrerer det, fordi det at integrere det kan gøre bankehamrende ondt.

Skyggearbejde og det at trække sig ind i sig selv passer godt til vintertiden, og med Imbolc eller Kyndelmisse for øje, er der en helt speciel mulighed for at få ”mørket” frem i lyset. Vi kommer kun til at snakke om selve den psykologiske teori i forhold til skyggearbejde, og om forskellen i tyngden er de forskellige udgaver af skyggearbejde meget lidt, men vi vender lige hvordan I selv kan arbejde med Skyggen. Derudover skal vi lave en øvelse jeg kalder at Lægge Kortene På Bordet. Her vil vi skiftevis lave guidede minimeditationer og krea-arbejde, og efterfølgende snakke om resultatet. Det kan være godt at have et tæppe, jeg var lige ved at sige en bamse og snotpapir til denne øvelse. Man får det ud af den som man selv investerer, og den foregår til at starte med i stilhed… bortset fra at jeg snakker.

Vi skal have et par andre øvelser, en der kan hjælpe videre med forståelsen af ens Skygge, en der kan hjælpe energi i skyggearbejdet med at finde lys, og vi skal lave et lille ritual. Denne del af programmet kan ændre sig alt efter hvor lang tid den første del tager. Skyggearbejde skal man ikke skynde sig igennem.

Ting der er gode eller som folk selv skal have med:

  • Tæppe (bamse og snotpapir)
  • Et bloklys
  • Notes bog til at skrive i
  • Saks
  • Akvarelpapir (fint med det billige) og akvarel
  • Tusser/blyanter/farveblyanter/kuglepen
  • Limstift
  • Forskelligt farvet papir, måske nogle udklip

De kreative ting er egentlig bare alt mulig fis man kan lave en collage af og lave kruseduller over.

Mia stiller en begrænset mængde til rådighed alt efter hvad hun lige kan finde, så fortvivl ikke hvis du overhovedet ikke har eller glemmer dine ting, men sørg helst for at tage noget med, hvis du har mulighed for det.

blank

En lille intro: Hvad er jeg for en? Jeg har interesseret mig for det mystiske, okkulte og alternative siden jeg var ca. 13 år. Der begyndte sluserne, for det jeg senere hen fandt ud af var clairvoyance, nemlig at åbne sig for fuld kaos og mørke. Min yngste datter sagde engang, at mørket er bange for mig og derfor var det godt at holde mig i hånden når det var mørkt. Men sandheden er, at det har taget mig en lang omvej at komme dertil. Som teenager var jeg bange for mig selv, for de ting der tiltrak mig og for det, der var om mig, som ingen andre så, hørte, mærkede – jeg var anderledes end dem omkring mig og meget alene med det. I dag er det heldigvis anderledes, og jeg ved at mørket ikke kun er mørkt, men nuancer af lyset.

Er mørket bange for mig? Jeg tror, at vi vist bare blev venner hen ad vejen. I forhold til den hedenske verden, står jeg bag asdun.dk, som i dag er lidt i limbo da alle Asduns dejlige artikler skabt af danske hekse siden 2010, nu flyttet her over på lillesøster siden Hex’en, (hex1.dk) som også er et podcast univers jeg har haft gang i, nu er det hele bare samlet der. Hvad har jeg ellers lavet? En lille bog om runer. Jeg er stort set altid blevet sat i bås med alle mulige heksefilm, serier og bøger, og jeg tog da også titlen på mig. Selv om den giver god mening, føler jeg mig ikke helt hjemme i den, så i dag siger jeg magisk kyndig eller troldkyndig.

Dittekarina C. F. Letes