Reglement

Tilmelding:

  • Kun de som har billetter til vinterlejren må deltage.
  • For at bestille billetter til vinterlejren skal du udfylde tilmeldingsformularen og betale via NemTilmeld, for hver af de personer du ønsker at tilmelde.
  • Du har først sikret dine billetter, når du modtager en ordrebekræftelse pr. email fra NemTilmeld.
  • Hvis der ikke er flere ledige pladser, er det muligt at blive skrevet på venteliste via NemTilmeld, og du vil blive kontaktet, hvis der bliver en ledig plads.
  • Billetter er personlige, og må ikke videresælges. Hvis du bliver forhindret i at bruge din billet kan den refunderes via NemTilmeld indtil 14 dage før lejren starter. Du finder linket i din bekræftelsesmail.

Sovepladser:

  • Fordelingen af pladser i sovesalen laves af arrangørgruppen før lejren – ved specielle ønsker er I meget velkomne til at skrive det i tilmeldingsformularen på NemTilmeld.

Mad:

  • Det er tilladt at medbringe egen mad til evt. mellemmåltider o.lign.
  • Eventuelle allergier skal meddelses til arrangørgruppen i forbindelse med tilmelding på NemTilmeld.

Unge under 18:

  • Hedensk vinterlejr henvender sig kun til voksne OVER 18 år

Nattero:

  • Vi forventer at der er ro omkring sovesalene og teltene når der er folk der sover der – dvs. vis hensyn og undlade at snakke på sovesalene om natten.

Kæledyr:

  • Kæledyr er IKKE tilladt at medbringe på Vinterlejren – dog er det tilladt at medbringe servicedyr. I dette tilfælde skal du henvende dig på mail til arrangørgruppen med den nødvendige dokumentation ved tilmelding.

Alkohol:

  • Det er i orden at nyde alkohol, men overdrevet indtag af alkohol accepteres ikke. Vi forventer at man selv kan styre det. Man skal bl.a. være opmærksom på at der er morgenmad og workshops den næste morgen og at man kan blive nægtet at deltage i workshops hvis man møder op og er præget af tømmermænd. Man skal selv medbringe alkohol. Man må ikke drikke på sovesalene.

Rygning:

  • Rygning skal foregå udendørs. Det er vigtigt at skodderne bliver smidt i affald og ikke bliver smidt på jorden.

Stoffer:

  • Alle former for euforiserende stoffer er strengt forbudt. Brud på denne regel vil medføre øjeblikkelig bortvisning uden at pengene bliver refunderet.
  • Særlige omstændigheder Arrangørgruppen forbeholder sig retten til at afvise deltagere, hvis det vurderes at personen vil skabe seriøse problemer for arrangementet.
  • Hvis man har et særligt behov bedes man meddele det til arrangørgruppen her i god tid på forhånd, så vil vi se om vi kan finde på en løsning.

Ordensreglement for selve hytten:

  • Støvler og beskidte sko skal sættes i gangen.
  • Madrasser skal blive indenfor i sengene. Der skal anvendes lagen over madrassen. Ved afrejse skal madrasserne stilles på højkant.
  • Der må ikke udøves hærværk på huset, herunder at skrive navne eller graffiti på vægge, senge og døre. I tilfælde af hærværk vil lejer blive gjort erstatningsansvarlig.
  • Det er ikke tilladt at ryge indendørs.
  • Ingen stearinlys o.l. i soverummene.
  • Der udlejes ikke til støjende fester, særligt ikke højtalere på terrassen. Når der er vindstille om aftenen bæres lyden meget langt til gene for dyr og naboer.
  • I er velkomne til at benytte bålpladsen, hvis der er en ansvarlig voksen ved bålet så længe der er ild og gløder. Ønsker man at forlade det, så sluk bålet helt. Der må ikke saves i træer eller andet.